PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/parcelhus-fik-ny-overetage-monteret-p%C3%A5-under-4-timer-6299

Parcelhus fik ny overetage monteret på under 4 timer!

Pressemeddelelse december 1, 2008 Byggeri

Nytænkning gav bygherre mulighed for at blive boende under renovering

Tag05

I et tæt samarbejde mellem bygherre, entreprenør, producent og med STARK Vesterbro i Århus som koordinerende bindeled, blev der valgt en meget utraditionel løsning, da der skulle monteres en ny overetage på et typisk 70'er parcelhus i Randers-området.
"Ideen opstod efter en tv-udsendelse, hvor jeg så et hus blive flyttet med en kran. Og så tænkte jeg - så må vi da også kunne bygge en overetage og løfte den på plads efter endt opbygning."

Henrik Hedeager fra Ørum på Djursland fik i starten af året til opgave at udskifte overetagen på et hus i den nordlige del af Randers området. Opgaven blev udfordrende, da kunden gerne ville opholde sig i huset så længe som muligt - og med et minimum af gener i dagligdagen. En traditionel måde at lave udskiftning af overetagen, herunder udskiftning af spær, ville praktisk talt gøre dette umuligt. Taget skal dækkes af med presenninger på grund af vejret, og huset ville derfor være ubeboeligt i perioder.

Henrik Hedeager, Tømmermester, Ørum Djurs

Hvordan udskifter man overetagen i et beboet hus?
Gode råd var dyre, men så fik Henrik Hedeager den idé at opbygge overetagen på jorden ved siden af huset. Derved kunne bygherren blive boende i huset under hele opførelsen.

En utraditionel løsning: Overetage opbygget ved siden af huset
Fordelene ved opbygningen af overetagen ved siden af huset er meget markante. Man undgår det besværlige arbejde med afdækning hver dag. Afdækningen tager tid, og derved bliver arbejdsprocessen længere. Hertil kommer, at håndværkerne ikke behøver at opstille stilladser og arbejde i højden, hvilket giver meget større arbejdsfrihed. Og ikke mindst har håndværkerne undgået stop i arbejdet på grund af regnvejr.

"Vi har oplevet et byggeri, der har været let og hurtigt at gå til, med en minimal gene overfor vor kunde. Og samarbejdet med STARK og Løve Savværk A/S har været gnidningsfrit. Det er ikke sidste gang, vi bruger denne løsning"

STARK Vesterbro i Århus er Henrik Hedeagers sædvanlige leverandør af byggematerialer. Og det har da også været her man har koordineret leverancerne til byggeriet. I et tæt samarbejde med Løve Savværk har Henrik Nielsen fra Vesterbro styret beregning og leverancer af såvel limtræsdragere som af spær og koordineret alle leverancer af varer. Men de fleste leverancer er kommet fra STARK i Randers. Så Henrik Hedeager har oplevet fordelene ved STARK's kundeservice, der arbejder for, at kunden altid skal kunne handle lokalt.

Henrik Hedeager, Tømmermester, Ørum Djurs

Lokal service - regionale leverancer
"Vi har løbende fulgt med i byggeriet i Randers og koordineret leverancerne, men det er STARK i Randers der har haft de daglige leverancer til projektet."

Selve montagen af den færdige overbygning startede med ankomsten af en stor kran. Ca. kl. 9.00 om formiddagen startede man med at fjerne den gamle overbygning, og ca. kl. 11.00 var den nye overbygning på plads og klar til de sidste justeringer.

Henrik S. Nielsen, STARK Vesterbro, Århus

Kontakter


Emner


Byggeri